Alt det vi deler 

– Øvelse

– Om at skabe et ståsted for at tale sammen

Formålet med øvelsen er at sætte fokus på, at vi deler en masse med hinanden. Også ting, som vi ikke vidste, og med nogen, som vi ellers ser os selv som meget forskellige fra. Ved at sætte fokus på de steder, hvor vi ligner hinanden, skaber vi et solidt ståsted for at tale om forskellighed og de udfordringer og styrker, som følger med. 

Det kræver god plads på gulvet, så alle konfirmander kan stå i en stor cirkel uden at deres skuldre rører ved hinanden. Der skal dog heller ikke være alt for langt mellem konfirmanderne. Hvis der ikke er plads i lokalet, kan I evt. lave øvelsen et andet sted med god plads. Det er dog vigtigt, at konfirmanderne kan føle sig trygge i det lokale, du vælger – det er derfor ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt at lave øvelsen i et opholdsrum, hvor der er andre, som arbejder eller går igennem.

De tunge emner i øvelsen er markeret med en *. Det er dig, som bedst kan fornemme, om der er behov for at samle op undervejs, at spørge ind til noget eller nogen osv. Overvej, hvilke udsagn du vil samle op på undervejs, og hvordan du vil gøre det.  

Overvej, hvilke udsagn, der er vigtigst at få med, og hvilke der kan udgå, hvis du får brug for at skære i udsagnene på grund af tidsplanen. Hvis du ikke kan nå alle spørgsmålene inden for tidsrammen, er det helt fint.  

Beskrivelse af øvelsen

Konfirmanderne stiller sig i en cirkel med fronten ind mod midten. Den skal være så stor, at der er plads til, at man kan tage et skridt ind i cirklen. Du læser udsagnene i materialet op. Hvis man ”deler” udsagnet, tager man et skridt ind i cirklen. Giv konfirmanderne tid til at kigge på hinanden (opfordre dem evt. til at smile til de andre, som er trådt ind i cirklen), inden de træder tilbage til den store cirkel igen.

Introduktion (præst/facilitator):  

Jeg kommer til at bede jer om at forholde jer til en række udsagn. Vi står i en stor cirkel. Når udsagnene bliver læst højt, skal I, som kan kende jer selv i udsagnet, træde ind mod midten. Giv jer selv et øjeblik til at kigge på de andre, som er trådt ind i cirklen. Kig dem måske i øjnene eller smil til dem for at anerkende, at I deler noget. Lad os tage et nemt eksempel: Alle os, der har ’a’ i vores fornavn. 

(du læser den første del af udsagnene op). 

Første del:  

  1. Alle os, der går til sport.  
  1. Alle os, som har haft ondt i maven af at grine.  
  1. Alle os, der er den ældste søskende.  
  1. Alle os, der har streaks på snapchat.  
  1. Alle os, der har smilet til en fremmed.  
  1. Alle os, der er bange for edderkopper.  
  1. Alle os, der ved, hvad vi vil være, når vi bliver voksne.  
  1. Alle os, der har et kæledyr.  
  1. Alle os, der kan lide at game.  
  1. Alle os, der nemt græder til en film.  
  1. Alle os, der tror på, at vi kan opnå noget.  
  1. Alle os, der har overholdt et nytårsforsæt. 

Nu har vi prøvet, hvad øvelsen går ud på. Derfor tager vi nu fat på nogle spørgsmål, som måske kommer lidt tættere på os som mennesker. Hvordan tænker I, at vi i gruppen kan håndtere det, når nogen træder ind, og dermed giver os noget af dem selv? 

(refleksion). 

(Du læser anden del op – sørg for at følge op på de tungere emner). 

Andel del:  

  1. Alle os, der har oplevet at have en god ven.  
  1. Alle os, der føler os som en del af et fællesskab.  
  1. Alle os, som tror på et liv efter døden. *  
  1. Alle os, som har mistet nogen, som vi holder af. *  
  1. Alle os, som har følt os ensomme. *  
  1. Alle os, der føler os danske. *  
  1. Alle os, der har prøvet at gå sultne i seng. *  
  1. Alle os, der gerne vil gøre noget for klimaet.  
  1. Alle os, der har oplevet at blive mødt af fordomme. *  
  1. Alle os, der har oplevet at blive fastholdt i en fordom. * 

Slutrefleksion

Hvad oplevede I under øvelsen?
Hvad gjorde øvelsen ved jer?
Er der nogen, der skal særligt anerkendes for noget, de har delt med holdet?