- På Zanzibar er kun ca. 2% kristne. Der bor altså ikke særligt mange unge kristne. Mød Globale Fortæller Annika Schmidt, som har været på Zanzibar og som har mødt en af de kristne på øen:
- Hør nogle af de dilemmaer, som Annika mødte:
- Reflektér selv over hvordan du ville forholde dig, hvis det var dig:
- Hvad ville du gøre i Roses situation. Roses liv begyndte på bunden, og hun var meget fattig. Overvej, hvor privilegerede vi er – hvor mange ting vi tager for givet i Danmark og tænker ”Selvfølgelig har jeg adgang til det og ret til det”…
- Hvordan ville du have haft det, hvis du havde stået i Roses situation – hvis du havde haft en stedmor, der ikke kunne lide dig, og du skulle igennem flere operationer uden bedøvelse og ikke gik i skole, fordi der ikke var penge til det?
- Hvordan kan du gøre noget for at hjælpe f.eks. Rose – eller gøre noget godt for nogle andre? Det kan være nogle langt væk på Zanzibar eller nogle helt tæt på som f.eks. en klassekammerat eller nabo.
- Nu bliver det mere konkret med disse 3 spørgsmål, der kunne handle om din hverdag og din virkelighed, hvor du skal tænke over, hvad du ville gøre:
- Du skal holde fødselsdag for klassen og vil gerne byde på hotdogs – men kommer i tanke om, at dine muslimske klassekammerater ikke spiser svinekød. Hvad gør du?
- Alle gæster, muslimer eller ej, får serveret det samme. Hotdogs til alle.
- Du fortæller dine muslimske klassekammerater om menuen og beder dem medbringe mad til sig selv.
- Du taler med din mor om, at der serveres både hotdogs og et alternativ uden svinekød til dine muslimske klassekammerater.
- Du dropper hotdogs og serverer i stedet mad uden svinekød.
- Du skal på ferie på Zanzibar med din familie. Hvilket tøj pakker du med i kufferten?
- Du medbringer kun ét sæt tøj, og du vil som det første købe tøj på Zanzibar, så du kan gå klædt som lokalbefolkningen.
- Du skænker det ikke nogen tanke og pakker det første og bedste – dine korte shorts og badetøj.
- Du overvejer nøje, hvad du skal medbringe og vælger tøj, der dækker skuldre og knæ for at gå klædt i respekt for lokalbefolkningens kultur.
- Du vil ikke ændre på dig selv af hensyn til andre og vælger at medbringe det tøj, du også ville gå med derhjemme – dine korte shorts og t-shirts.
- Du skal snart konfirmeres og holde fest. Du vil gerne invitere din bedste ven, men han er muslim. Hvad gør du?
- Du sender ham den samme invitation, som de andre gæster får, og indbyder ham til både at deltage i kirken og festen derhjemme.
- Du sender din bedste ven en særinvitation og indbyder ham kun til festen derhjemme
- Du undlader helt at invitere ham. Han er muslim – det går ikke at inddrage ham i en kristen tradition.
- Du fortæller ham om dine overvejelser og lytter til, hvad han tænker om det.
- Challenge: Skriv et par linjer eller flere til din præst om dine valg. Dine svar er rigtige, fordi det fortæller, hvem du er og hvad der er vigtigt for dig.