Af Annika Rønne Schmidt, Global Fortæller
Midt på Nørrebro ligger Brorsons kirke. Udenfor kirken passerer mange forskellige nationaliteter forbi, og en hijab er ikke et sjældent syn i gadebilledet. Nabo til kirken bor Nicolaj Stubbe Hørlyck med sin familie i præstegården. Nicolaj arbejder som præst i Brorsons kirke, hvor han har særligt fokus på børn og unge igennem rytmiske og alternative gudstjenester og aktiviteter. ”Vi prøver at være kirke på en nutidig måde” fortæller Nicolaj.
Som i alle andre kirker har Nicolaj også hvert år et konfirmandhold. For Nicolaj er det vigtigt, at konfirmanderne stifter bekendtskab med den kultur, de bor i. ”Vi plejer at besøge nogle moskeer. Hvis man skal konfirmeres på Nørrebro, er det vigtigt, at man også ved lidt om islam, og at man har en forståelse for det” mener Nicolaj. Han har oplevet, at folk har undret sig over, at han tager konfirmanderne med hen i en moske, da det ikke er kristendommen, man lærer om i moskeen. Men for Nicolaj er besøgene i moskeen med konfirmanderne ikke blot for at lære om islam: ”Jeg tror man får et mere nuanceret billede af sin egen tro, når man møder mennesker, som har en anden tro”.
Ofte har Nicolaj mødt forundring blandt andre kristne, når han har fortalt om sine muslimske venner, og hvordan han taler om tro med dem. Men Nicolaj peger på, at det er vigtigt at fokusere på de ting, man er enige om frem for der, hvor man ikke er: ”Man finder ud af, at man har en masse ting til fælles. Vi tror på en Gud, vi henvender os til Gud i bøn, vi kan godt lide at have nogle pæne huse at gå ind i, når vi skal tænke på vores Gud. Man finder også ud af, at nogle ting er anderledes, og så kan man bedre forholde sig til sin egen tro” mener Nicolaj.
På trods af forskellighederne mellem kristendommen og islam er Nicolaj alligevel overbevist om, at der er tale om den samme gud: ”Hvis jeg tror på en Gud, og min muslimske ven tror på en Gud, så må det være den samme, selvom vi har lidt forskellige opfattelser”. For Nicolaj er det derfor ikke med omvendelse for øje, at han bliver venner med muslimer. Hans mål er i stedet at kunne dele sin tro med andre. ”Omvendelse; det må vi lade være op til Gud. Hvis jeg går ind i et møde med en anden, med det formål at jeg vil lave ham om, så er det faktisk ikke specielt rart at møde nogen” udtaler Nicolaj.
Siden kristendommen opstod, har kristne prøvet at udbrede den på forskellige måder. Men Nicolaj peger på, hvordan missionsbevægelse har ændret deres måde at tænke på: ”Mødet med andre religioner har ændret den måde, vi tænker mission på, fra at vi skal lave de andre om, til at vi skal dele det, der betyder noget for os”. I dag findes der kirker mange steder i verden, og Nicolaj påpeger, at de er der, fordi andre religioner har givet plads til kirken. Derfor mener han også, det er på sin plads, at vi i et land med religionsfrihed giver plads til andre religioner, og at vi tør tale om, hvad vi tror på. ”På nogle punkter er vi dybt uenige, og så må vi jo snakke om det. Men vi er nødt til at starte dialogen der, hvor vi kan mødes om et eller andet” understreger Nicolaj.
