Kennet Vendelbo Schmidt er en af de Globale Fortællere, som netop har været på Zanzibar. Her er han blevet klogere på hvordan det er at være konfirmand i den Lutherske Kirke på øen. Det giver han udtryk for i denne lille fortælling.
Hej mit navn er Magezi, og jeg kommer fra Mwanakwerekwe på Zanzibar. Hver lørdag formiddag mødes jeg sammen med de andre jævnaldrende fra den lutherske kirke her i Mwanakwerekwe, hvor vi er til konfirmationsundervisning. De fleste af os er 12 år, men nogen er også lidt ældre. Jeg er lige nu i gang med andet år, for her i kirken går vi til konfirmationsundervisning i to år. Vi gennemgår de samme tekster første og andet år, men det gør ikke noget, for så lærer vi bare teksterne endnu bedre at kende.
Lige nu er vi i gang med at gennemgå noget af Luthers lille katekismus. I lørdags lærte vi noget om dåben, og i dag skal vi kunne det som står i tekstbogen om dåben udenad og helst ordret. Det er ikke altid lige let at huske alt det vi skal kunne. Jeg er vant til at lære tekster udenad. Da jeg var 6 år, skulle jeg lære alle bibelens bøger udenad til lørdagsundervisning, og lærerne hørte os i det inden vi skulle hjem.
Undervisningen i kirken er god, og jeg kan godt lide den, fordi vores præst, Maloda, er en god underviser, og det er de andre, som underviser os også. Nogle af dem er evangelister. Maloda er særligt god til at gøre det, som vi hører og læser om i vores tekstbog, til noget jeg kan bruge i min hverdag. Jeg kan huske, at han engang spurgte os: ”Hvis du bliver sendt hen for at købe noget for din far, og du køber slik for byttepengene, hvilket bud bryder du så?” Til det svarede vi alle sammen, at det var det syvende bud, som er at vi ikke må stjæle. Maloda har også fortalt os, at de 10 bud er ligesom et spejl. De kan være med til at fortælle os, hvad der er rigtigt, og hvad som ikke er. Både i de venskaber jeg har, hvordan jeg er over for de andre i skolen og hvordan jeg taler til og om andre. Undervisningen her i kirken er god, fordi den får mig til at SE OP ved at det, som står i bibelen, bliver noget konkret, både mellem mig og andre, men også mellem Gud og jeg.
Jeg glæder mig meget til at blive konfirmeret, for det betyder, at jeg må være med til gudstjeneste sammen med mine forældre og de andre, som er blevet konfirmeret. Maloda har fortalt os, at vi først får lov at være med til gudstjenesten, når vi er blevet konfirmeret, fordi vi skal kende til de forskellige ting i gudstjenesten inden vi må deltage, for eksempel nadveren. Så derfor glæder jeg mig meget til at blive konfirmeret, selvom undervisningen optil er spændende, for vi lærer en masse om Gud og om det vi tror på her i kirken.
– Magezi, 12 år
Magezi er en fiktiv person, som er opdigtet med inspiration ud fra konfirmationsundervisningen i den lutherske kirke i Mwanakwerekwe, Zanzibar.
