Klara Christensen er en af de Globale Fortællere, som netop har været på Zanzibar. Her har hun mødt og talt med nogle af de folk, der arbejder på Danmissions projekter på Zanzibar – projekter som giver mening at lave på et ferieparadis som Zanzibar.

I en lyseblå bygning, inde midt i Zanzibars hovedstad Stone Town, finder man Danmissions hovedkvarter. Ved hovedindgangen ser du skiltet “UPENDO – means love”. Du træder ind i en fin, lille butik med kjoler og skjorter i alle verdens farver. Længere inde i butikken ser du en flok piger sidde og sy.
Nogle med et tørklæde bundet rundt om hovedet og andre med mørke dreadlocks.

Upendo – Syskolen for piger
Projektet ”Upendo” blev startet af Danmission tilbage i år 2005, men flyttede først ind i den store, flotte bygning i 2016. Upendo er et todelt projekt med både en butik og en syskole. Syskolen er et tilbud til kvinder uanset uddannelse, alder, økonomi og religion. Teacher Kathrine fortæller stolt, om hvordan skolen startede med få elever og senere voksede sig til de nuværende 60 elever i syskolen. Mange af eleverne som starter på Upendo, kan knap nok læse.
Men underviserne, som teacher Kathrine, formår at behandle alle ens, ved at behandle eleverne forskelligt.

Mange af eleverne er desuden fattige og derfor dropper også hver 4. elev ud grundet manglende penge til tekstiler at arbejde med. Uddannelsen i sig selv er dog forholdsvis billig og er kvalificeret som en god uddannelse af staten.
Da Upendo startede op, var mange muslimske familier skeptiske overfor syskolen, da den ikke ligger skjul på at den er kristen. Dog formåede Upendo at få budskabet ud, om at skolen har et fokus på fællesskab og ikke omvendelse. Den kristne elev Rose Mary Elias, som du ser på billedet, har ændret sig i løbet af hendes første år på syskolen. Hun fortæller hvordan hun før var introvert, men nu har lært at interagere med andre og få venner, som er både muslimer og kristne. Rose Mary ser det som en kæmpe ændring i hendes liv.

Zanzic – Zanzibar Interfaith Center
Man bruger i Danmission ordet “diapraksis”, som betyder dialog i praksis.
Dette anvendes i arbejdet med syskolen, da der skabes samtale mens man arbejder med et stykke tøj. Et andet sted der også anvender diapraksis, er projektet Zanzic. Zanzic er ligesom Upendo delt op i to. De bruger penge på diapraksis aktiviteter og på en diplomuddannelse i kulturforståelse.

Uddannelsen blev dannet i 2017 og har sit formål, at få tanzanere fra forskellige religionsbaggrunde til at studere tværreligiøs kulturforståelse.
De studerende på Zanzic får bl.a. lov til at besøg et hindutempel og får også muligheden for at diskutere fred og fællesskab. En af de muslimske elever fra Zanzic på 2. Semester kaldet Khamis, forklarer hvordan han oplever Zanzic, “Jeg er ikke tvunget til at blive kristen.” Khamis fortæller, hvordan han kan være muslim og stadig være i et fællesskab med kristne uden at det gør en forskel for hans tro. Han siger desuden: “Vær forandringen, hvis du ønsker forandring” (…) “Vi er aktivisterne for fred.” Khamis forklarer, at uddannelsen gør ham til en vigtig person i kampen for fred. Uddannelsen har fået ham til at være en del af et tværreligøst projekt med en følelse af dyrebarhed.

Som sagt, bruger Zanzic penge på diapraksis projekter såsom deres fodboldhold for drenge (og forhåbentligt en for piger snart), landbrugsprojekt, dramaklub, pigeklub, dialogmøder med religiøse ledere, kvindetræning og meget, meget mere. Små projekter der alle sammen forsøger at skabe både praktisk- og teoretisk viden, samt at danne fællesskab på tværs af kultur og verdenssyn.

Danmissions arbejde på Zanzibar har dermed formået at skabe projekter,
der giver mening ift. kulturen og deres situation. Der forsøges at videreudvikle projekterne og danne nye projekter til at danne endnu mere kulturforståelse end der i forvejen er på Zanzibar.